”Jeg tror på kærligheden”

Kærlighed mellem mennesker kan være guddommelig. Det siger den færøske sangerinde Eivør Pálsdóttir, der, inspireret af Bibelen, har skrevet en sang om netop dét.

Det, at forholde sig til om Gud eksisterer, kan være umådeligt svært. Og når man læser teksten ’Herre, du kender og ransager mig’, står der endda, at han ser alt og ved alt. Det er et både skræmmende og smukt budskab i en tid, hvor de fleste af os forsøger at skjule vores grimme sider og fremstå så fejlfrie som muligt. Sådan siger sangerinden Eivør Pálsdóttir, der er aktuel med sangen ’You know me’, skrevet over Salme 139 vers 1-18 fra Bibelen.

”For mig handler den guddommelige kærlighed om at blive set og accepteret af øjne, som kommer bagved alle vores facader. Den store kærlighed, der kan rumme alle brister. Fra mit eget liv kan jeg genkende den skræmmende følelse, når det sker. Vi har jo allesammen nogle svagheder, vi helst ikke viser frem,” siger Eivør Pálsdóttir.

Hun er den anden af 12 musikere, der i anledning af Bibelselskabets 200 års jubilæum har sat lyd til og fortolket nogle af Bibelens største og stærkeste tekster. Sangene udkommer i løbet af 2014 og har hentet inspiration i alt fra fortællingen om Adam og Eva over påskeevangeliet til teksten om tro, håb og kærlighed.

Den færøske sangerinde udgav sin første plade som 16-årig. Siden har hun udgivet otte albums og er for længst slået bredt igennem internationalt. Da hun herhjemme spillede med DR Big Band, blev hun kaldt en ”nordatlantisk urkraft”, og sangerinden er som oftest også inspireret af den færøske kultur og natur.

Da Eivør Pálsdóttir blev spurgt, om hun, som en del af Bibelselskabets jubilæumsfejring, ville sætte toner til en bibeltekst, var hendes første tanke, at det var en alt for stor og bindende opgave at tage på sine skuldre. Især fordi hun ikke ser sig selv som religiøs, men mere som spirituel. Dernæst spurgte hun sig selv, om opgaven var noget for hende, når hun ikke sidder på kirkebænken søndag efter søndag.

”Men det tog mig ikke lang tid at beslutte at sige ja tak. Jeg så det som en spændende udfordring at fortolke en tekst i Bibelen og især en så smuk tekst som den, jeg valgte. Der står mange ting i Bibelen, vi kan lære af og blive inspireret af,” siger hun.

Som projektets øvrige musikere fik Eivør Pálsdóttir selv lov til at vælge den tekst, hun ville komponere ud fra. Fra begravelser kendte hun salmen ’Herre, du ransager og kender mig’, og for hver gang hun læste den, fandt hun nye dybder i den.

”Den tekst er virkelig smuk. Og stærk. For mig rummer den stor trøst og skønhed,” siger Eivør Pálsdóttir.

Da sangerinden tog fat på fortolkningen, var det afgørende for hende, at hendes sangtekst kunne læses på flere måder. Den kan fortolkes som en kærlighedssang mellem to mennesker, og den kan også fortolkes som et gudsforhold. Men først og fremmest handler den om selve kærligheden i sin kerne.

”Det var meget vigtigt for mig, at min tekst ikke var fastlåst, for Gud er abstrakt. De fleste har et personligt forhold til Gud. Jeg ville gerne skrive en tekst, der afspejlede guddommelighed på en måde, som alle kan forstå, uanset religiøst ståsted. Derfor har jeg skrevet en kærlighedssang om den guddommelighed, som jeg synes kærlighed er, når den ser igennem alt.”

Fra sit eget liv kender hun længslen efter at blive set, hørt og holdt af på trods af fejl og mangler. Hun har også oplevet styrken, når det sker. Da Eivør Pálsdóttir skrev sangen, tænkte hun på sit eget kærlighedsforhold.

”Vi forsøger allesammen at gemme vores svagheder. Vi ønsker at være perfekte og at være den bedste version af os selv,” siger hun.

Det lykkes bare sjældent.

”Vi begår hele tiden fejl overfor hinanden. Vi gøre ting, vi ikke burde gøre. Vi svigter og kan være hæslige. Men i bibelteksten bliver de lag pillet af os. Der bliver set igennem dem på samme måde, som der gør i et kraftfuldt kærlighedsforhold,” siger hun.

”For pludselig møder du en, der synes, du er smuk alligevel.”

Sådan kan det være i forholdet til Gud, og sådan kan det være i et forhold mellem mennesker. Når det sker, kan man hvile i sig selv sammen med et andet menneske.

”Blive set og forstået,” som hun siger.

”Så bliver man en bedre udgave af sig selv. Og derfor er kærligheden det, jeg tror mest på.”


YOU KNOW ME

You know me from the marrow of my bones
To the core of my beating heart
My bones were broken my heart was blue
You thought I was beautiful

Rivers of salty water
The tears that bind us together
When I acted like a fool and my actions were cruel

Deep in the darkest hollow
There are no lights to follow
There I hide in my weakness
From everyone
Still, you thought I was beautiful

Your love is in the marrow of my bones
In the ribbons of my DNA
I don’t have to pretend—you know who I am

Deep in the darkest hollow
There are no lights to follow
There I hide in my weakness
From everyone
I can’t run away from you
You are in every molecule
You think I am beautiful